Blog

4 danske E-sportsturneringer i 2021

E-sporten vokser og vokser, og i 2021 er der da også mange sjove turneringer på lager. Du kan deltage uanset alder eller niveau, og der er noget for enhver smag. Her får du 4 hotte E-sportsturneringer i 2021.

E-sport vinder fortsat større indpas på både lands- og verdensplan, og i Danmark er vi mere end bare godt med. Faktisk er vi kendt for vores topprofessionelle og dedikerede spillere fra stjernehold som Astralis, Heroic og North.

Men bare fordi dit gamernavn ikke er dupreeh, Magisk eller device, skal det ikke afholde dig fra at udfolde din passion og deltage i en turnering. Der findes nemlig fede danske turneringer i 2021, som alle kan deltage i, uanset niveau. Vi introducerer dig til fire af dem.

Metal CS:Go-ligaen er for alle

Counter Strike er noget af en stolthed i Danmark, og her er vi faktisk verdenskendte for vores dominans. Særligt det berømte hold, Astralis, er kendt for deres stjernespillere, som har store summer af præmiepenge i bagagen.

CS er et meget populært spil blandt danske gamere i mange aldre, og derfor er Counter Strike også udgangspunkt for en række turneringer. I år er der f.eks. tre sæsoner af den berygtede Metal CS:GO-liga, som er sponsoreret af Dansk Metal, og her kan alle være med.

Det er nemlig en community liga, hvilket vil sige, at du kan deltage uafhængigt af dit niveau. Du vil komme til at spille mod andre, der befinder sig på nogenlunde det samme niveau som dig, så I kan mødes som ligeværdige.

Derfor er Metal CS:Go-ligaen en perfekt mulighed for at prøve en turnering af og for at udvikle sig drastisk som spiller. Du vil komme til at møde et hav af andre gamere, og du vil garanteret for nye venner, mens du samtidig opnår et nyt niveau af både skills og spilleglæde.

Skoleturneringen i LOL og CS:GO

Enhver slags skole med gamerglade elever har også mulighed for at deltage i E-sportsturneringer i Danmark i 2021, og her er Counter Strike også på dagsordenen. Udover en CS:GO-turnering er der også turnering i det populære League of Legends, bedre kendt som LOL.

Skoleturneringen, EDU-cup, omfavner både gamere fra højskoler, efterskoler, gymnasier og lignende, så det er bare om at alliere sig med sine bedste venner og melde sig til. Der er desuden store præmier på højkant, når OMEN sponsorerer turneringen.

Turneringen for +30

Er du en lidt ældre gamer, skal det bestemt ikke afholde dig fra at turnere og have en fest med din gaming til OldBoys CS:GO. Denne turnering er til dig, der vil spille mod andre gamere i samme aldersgruppe. Man kan deltage uanset niveau, fordi turneringen inddeles i forskellige divisioner.

Firma:CS for dig og dine kollegaer

Firma:CS er den hidtil største, og også ældste, firmaturnering i Counter Strike. Her deltager virksomheder fra alle steder i Danmark, uanset branche og geografi. Det er en supersjov turnering for alle firmaer, og det er en oplagt mulighed for at lære kollegaerne at kende på en helt ny og actionpacked måde.

Most read

Load more